Her er du : Dansk Sociologi : Tidsskriftet : Nyeste nummer 13. december 2017

Nyeste nummer af Dansk Sociologi, nr. 1, årgang 28, november 2017 er udkommet og vil nå modtagerne senest i uge 47. 

 

Line Britt Madsen og Morten Frederiksen:
’Og hvis vi så ikke må – jamen hvordan skulle vi vide det?’ Kommunalt kontrolarbejde med socialt bedrageri
Kontrolopgaver er i stigende grad en del af offentlig forvaltning, ikke mindst en del af den kontrolindsats, der udføres inden for den kommunale forvaltning af offentlige ydelser. Vi ved imidlertid meget lidt om hvordan dette kontrolarbejde udføres, hvilke typer afgørelser, der knytter sig til det, og hvordan det forandrer borgernes retstilling som modtagere af offentlige ydelser. Denne artikel bygger på en mindre etnografisk undersøgelse af en sådan kommunal kontrolpraksis. I den undersøgte kommune varetager en gruppe medarbejdere opgaven med at identificere og sagsbehandle formodede sociale bedragere, at konfrontere de mistænkte med både mistanke og sagsbehandlingens resultater, samt træffe en afgørelse på kommunens vegne om hvilke konsekvenser det formodede bedrageri skal have for borgeren. Vores undersøgelse viser betydningen af, at der bruges et omfattende arsenal af observationsteknikker både online og fysisk. At der i praksis lægges vægt på sandsynliggørelse frem for juridisk beviselighed, samt at partshøringspraksisserne får karakter af indrømmelser med uoverskuelige konsekvenser for borgeren.

Verner Larsen:
Socialrealisme – et nyt perspektiv på viden
’Socialrealisme’ kendes bedst som en kunstnerisk udtryksform, men i denne artikel introduceres ’socialrealisme’ som en nyere uddannelsessociologisk retning. Teoretikere som Rob Moore, Karl Maton, Johan Muller, Michael. F.D. Young og John Beck har været toneangivende i udviklingen af denne tænkning, der tog sit afsæt i slutningen af 1990’erne, hvor en fælles bestræbelse og et særligt fokus har været at sætte et nyt og forstærket perspektiv på viden. Denne udviklingsretning benævnes i artiklen som social-realisme-skolen (SRS). I formuleringen af en videnskabelig position har SRS forsøgt at overkomme, hvad den kalder ’det epistemologiske dilemma’, hvilket vil sige at bryde den falske dikotomi mellem positivistiske og relativistiske positioner. SRS hævder, at især konstruktivistiske strømninger har ført til en relativisering af vidensbegrebet, der har været med til at fortrænge viden som et selvstændigt objekt i uddannelsessociologisk forskning. I artiklen præsenteres realismetænkningens grundlæggende teoretiske forankringspunkter, argumentationer og kritikker inden for det socialvidenskabelige område. Herfra redegøres for, hvordan SRS som uddannelsessociologi har udviklet og udfoldet tænkningen med særlig fokus på problematikker i vidensproduktion og reproduktion i uddannelsesverdenen. De centrale problematikker, som førende socialrealister inden for uddannelsesverdenen refererer til, såsom ’det epistemologiske dilemma’ og’ emergente egenskaber’, herunder struktur- aktørforholdet, uddybes gennem inddragelse af teoretikere, som SRS læner sig op ad, primært R. Bhaskar, J. Alexander, M. Archer og B. Bernstein. Gennem to afsluttede curriculumstudier fra uddannelsesverdenen vises, hvordan analytiske begreber grundet i SRS kan anvendes i curriculumforskningen til at fremanalysere vidensstrukturer. Afslutningsvis diskuteres også kritik af socialrealismen med henblik på at nuancere diskussionen og dermed indkredse, hvad der generelt kan være socialrealismens nye bidrag i uddannelsesforskningen.

Heine Andersen:
Plagiering i forskning. Videnskabsetiske og videnskabssociologiske aspekter
Plagiering betragtes normalt som en af dødssynderne i den akademiske verden, en form for videnskabelig uredelighed. For forskere kan plagiering have meget alvorlige karrieremæssige konsekvenser, fx tilbagekaldelse af akademiske grader og disciplinære sanktioner. I Tyskland har to ministre indenfor de senere år måttet træde tilbage efter at være blevet grebet i plagiering. Plagiering ser ud til at være et voksende problem og kontrollen er skærpet. Mange universiteter, forlag og tiddskrifter har indført rutinemæssig plagiatkontrol. Efter en gennemgang af selve begrebet betydning og formelle regler i videnskabsetiske kodekser præsenteres og diskuteres forskellige etiske begrundelser for forbud mod plagiering. Tre positioner diskuteres. En naturretlig: åndelig ejendomsret, retten til viden, man selv har frembragt følger af retten til ”frugten af eget arbejde” (Locke), eller en ret, som er forudsætning for personens dannelse (Hegel). Den har svag støtte. En utilitaristisk – funktionalistisk begrundelse (Mill/ Merton): at plagiat undergraver videnskabernes anerkendelsesregime, der skal belønne efter præstation til gavn for vidensvækst. Den har stærkere støtte, om end funktionalitet kan være vanskelig at opnå og påvise i praksis. Dysfunktionalitet og perverse effekter, fx på grund af for stærkt publiceringspres, kan forekomme. Afslutningsvis inddrages Axel Honneths anerkendelsesteori op som et supplement og korrektiv til utilitarismen.

REVIEW ESSAY:
Henning Eichberg: ”Singularity is near” – en transhumanistisk trosretning spreder sig

Dansk Sociologi - Øster Farimagsgade 5 - 1045 København K - 35 32 35 02 Tidsskriftet udgives af Dansk Sociologforening