Her er du : Dansk Sociologi : Tidsskriftet : Nyeste nummer 3. december 2016

Nyeste nummer af Dansk Sociologi, nr. 2, årgang 27, oktober 2016 er udkommet og vil nå ud til abonnenterne i uge 48. 

 

Rolf Lyneborg Lund og Trond Beldo Klausen:
Lang vej at gå – social baggrund og studerendes alder på danske universiteter
Den høje danske dimittendalder har været et tilbagevendende indslag på den politiske dagsorden i de sidste 10 år. Forskningsmæssigt ved vi dog ikke så meget om årsagerne, og især sammenhængen mellem social baggrund og de studerendes alder er underbelyst i en dansk kontekst. I internationale undersøgelser peger resultaterne på, at der er en mindre socialt skæv rekruttering blandt ældre end yngre studerende. Denne artikel undersøger, om dette også er gældende for danske forhold. Ved at skelne mellem dimittendalder og sabbat byder artiklen på ny viden om, hvor i uddannelsesforløbet betydningen af social baggrund er størst. Desuden analyseres studerendes egne begrundelser for at holde pauser mellem uddannelser, hvilket normalt ikke indgår i de internationale undersøgelser på feltet. Resultaterne viser, at der er en sammenhæng mellem social baggrund og dimittendalder. Unge med højtuddannede, højtlønnede gifte/samlevende forældre bosat i storbyer har markant lavere dimittendalder end unge med lavtuddannede, lavtlønnede enlige forældre bosat på landet. I forhold til sabbat efter gymnasietiden lader der derimod til at være en homogenitet blandt de unge, da varigheden af pauser ikke varierer nævneværdig med social baggrund. Der er heller ingen signifikante forskelle mellem studerende med forskellig social oprindelse i begrundelserne for sabbat.

Bo Elling: 
Borgerne som modmagt i planlægningen
Artiklen fremstiller en kommunikativ planteori, hvori borgernes magt anskues som en ressource, der fremmer langsigtethed i modsætning til kortsigtede investorinteresser i den offentlige planlægning. Først skitseres tre overordnede planparadigmer – traditionel synoptisk, inkrementel og deltagerorienteret planlægning. Hertil føjes en kritisk diskussion af forskellige teorier inden for det sidstnævnte. I lyset heraf hævdes det, at planlæggende myndigheder oftest ser borgerdeltagelsen som et problem frem for et potentiale. Artiklen gør op med et sådant syn og bestemmer a) planbegrebet ud fra en habermasiansk teori om den kommunikative handlen og magt, b) viser, at borgernes deltagelse er nødvendig for at sikre de etiske og æstetiske rationaliteters inddragelse i planprocessen, og c) at borgerne kan udgøre en modmagt til kortsigtede investorinteresser i planlægningen, ved d) at styrke hensynet til langsigtede løsninger og almene goder. Derved bliver kommunikativ planlægning en alternativ position hvad angår magt. Dette ses som en strukturel nødvendighed til sikring af bæredygtighed og demokratisk retfærdighed i planlægningen. Artiklen begrebsliggør forskellen på planlægning og politik og viser, hvorfor magt må begribes forskelligt i de to tilfælde, da magt i det førstnævnte konstitueres i den aktuelle proces og ikke er givet på forhånd. Det gør det muligt for borgerne at påvirke planprocessen på en meget mere direkte facon.

REVIEW-ESSAYS 
Jutta Maria Vikman, Jonas Grønvad og Lasse Gøhler Johansson:
Den symbolske kapitals centralbank: Pierre Bourdieus forelæsninger over staten 1989-1992  

Anders Sevelsted: 
Pragmatisme, kreativitet og universalisme – et interview med Hans Joas

Dansk Sociologi - Øster Farimagsgade 5 - 1045 København K - 35 32 35 02 Tidsskriftet udgives af Dansk Sociologforening